DIAFRAGMA – DIN PRIMÆRE SANGERMUSKEL
Diafragma, mellemgulvsmusklen ligger som en næsten hjerteformet stærk muskel mellem dit hjerte-/lungerum og din bughule. Diafragma er vores primære åndedrætsmuskel og kan styres bevidst og ubevidst. Den sørger som en pumpe eller et stempel for at lungerne fyldes med luft mange gange i minuttet uden at vi behøver at bekymre os om det. Den styres nemlig af en nerve, der udspringer fra nervestammen, vores autonome nervecenter.
Lungerne består af elastisk væv og følger ved indåndingen passivt med mellemgulvets nedadgående bevægelse og lader sig fylde af luft. De elastiske kræfter i lungevævet sørger for at lungerne trækker sig sammen igen og luften forlader lungerne. Mellemgulvet hæfter hele vejen rundt på ribbenskanterne og rygradens indre tappe. Når mellemgulvet bevæger sig nedad, bliver det fladt og fylder derved mere i diameter, hvorved det presser ribbenene udad, hvilket kan mærkes som en udvidelse af maven, siderne/flankerne og ryggen.
Diafragma er din sangermuskel og den er direkte forbundet til muskler og væv i struben, så når diafragma får lov at bevæge sig frit nedefter, så vil den bevirke, at også struben bevæger sig blidt ned og stemmelæberne åbnes, hvorved stemmen i sang og tale kan blive mere afspændt. Når du trækker vejret “til maven eller med maven”, undgår du, at overbelaste den fine muskulatur på halsens forside, hvorved struben og stemmelæberne kan bevæge sig mere frit, når du synger.
Når du skal tale eller synge, skal luften i lungerne have vinger at flyve på, så den kan komme op og sætte stemmelæberne i struben i jævn og ensartet bevægelse, det vi kalder vibration. Det får den via dine bug-støttemuskler, som sørger for, at lufttrykket nedenunder dine stemmelæber er stabilt og konstant. Bugstøtte er anvendelse af en let spænding i mavemusklerne, som dirigerer og doserer den udadgående luftmængde, så den passer lige præcis til den sætning, du skal sige eller den frase, du skal synge.
Når du er blevet en trænet sanger har dine indåndingsmuskler og udåndingsmuskler lært at arbejde sammen, så luften, som slipper ud, er lige nøjagtig tilpasset til den frase, du skal synge. Det betyder, at der er blevet balance mellem tryk (lufttrykket under stemmelæberne), flow (luftflowet gennem stemmelæberne) og kompression (stemmelæbernes spændingsgrad).
Hvis dit åndedræt er for højt placeret – højkostalt – kan du komme til at overbelaste halsens og strubens fine muskulatur og derved lægge for meget pres på stemmelæbernes slimhinder. Det kan du læse mere om i mine blogindlæg om spænding og vanespænding og kæbe-, tunge- og halsspændinger, som kommer i starten af det nye år.
