Jeg fik nedenstående henvendelse fra en nyuddannet logopæd:
“Om jeg kender til uddybende viden om kronisk fonasteni og om det behandles anderledes end almen fonasteni.”
Dette satte gang i min refleksion over begrebet fonasteni og over mine erfaringer med behandling af denne tilstand, som er en af de hyppigst forekommende i den stemmelogopædiske praksis.
Fonasteni er en stemmelogopædisk diagnose, som dækker over det engelske begreb vocal fatigue, som egentlig betyder stemmetræthed og i sagens natur ses i forbindelse med overbelastning af stemmen, men min erfaring er at mange mennesker oplever forbigående, eller mere eller mindre kronisk fonasteni, som bl.a. tager sit afsæt i en presset hverdag med øget muskelspænding og som forværres, når personen bliver mere stresset. Ofte hænger det sammen med en højtliggende (kamp-flugt) åndedræt, som bevirker uhensigtsmæssig spænding af samt et uhensigtsmæssigt træk på de ydre strubemuskler.
Du kan læse mit svar herunder:
“Fonasteni ses ofte som et forbigående element i en hyperfunktionel stemmelidelse, men jeg har også oplevet tilfælde, hvor fonastenien er blevet kronisk, uden at der kan påvises en egentlig grund til tilstanden, dog er jeg samtidig af den overbevisning at stemme, krop, psyke og følelsesliv hænger sammen og at ‘kronisk’ er en betegnelse, vi skal anvende med måde, da der er altid mulighed for at tingene kan ændre sig, når det drejer sig om noget funktionelt og emotionelt.
Anskuet fra en kognitiv terapeutisk vinkel er det slående, hvor mange fonasteniske subjektive gener, som også indgår som symptomer i forbindelse med stress, angst og depression: mundtørhed, åndenød, strammen i halsen, højkostal vejrtrækning, hyperventilation, kvalme, kvælningsfornemmelse.
Når jeg skriver dette, er det for at gøre opmærksom på, at spændingsbetingede gener, som fonasteni jo ofte er, har meget at gøre med vores generelle niveau af anspændthed. Jo mere spænding i det som kaldes skeletmuskulaturen, des mere spænding i halsens muskler. Jeg har haft mange klienter for hvem de fonasteniske gener er øget i forbindelse med fx præstationsnervøsitet og social angst.
Vejen til at afhjælpe dette består af lige dele bevidsthedstræning om egne tanker, følelser og kropslige fornemmelser (den kognitive diamant), abdominal vejrtrækning (som beroliger nervesystemet og stimulerer det parasympatiske nervesystem) afspænding af halsens, nakkens, tungens og kæbens muskler og grounding og stemmeøvelser som afspænder stemmen og øger forankringen af stemmen i kroppen.
Nogle gange opstår fonastenien eller åndedrætsproblemerne i forbindelse med øget opmærksomhed på området. Jeg har bl.a. i min praksis haft en del medicinstuderende, som i forbindelse med undervisning i respirationens anatomi og fysiologi har fået atypiske vejrtrækningsproblemer. Jeg oplever, at det er den øgede bevidsthed på området og på kropslige fornemmelser, som har været med til at spænde ben for dem, således at de til sidst blev vældig overfokuserede på vejrtrækningen.
Ligeledes har jeg haft logopædistuderende, som i deres forløb i Personlig Stemmedannelse er blevet opmærksomme på fonasteniske gener, som ofte har knyttet an til anspændthed og nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser, gruppemøder og lignende.
Jeg tror, at de fleste mennesker oplever forbigående fonasteniske gener på et eller andet tidspunkt i livet. Da jeg sang professionelt oplevede jeg af og til i forbindelse med anstrengende prøveforløb i forbindelse med koncerter eller forestillinger fonasteniske gener i form af ømhed omkring struben og træthed i stemmen og tungen. Jeg kendte ikke navnet på tilstanden, men jeg vidste, at med stemmehvile, ville generne forsvinde igen.
Min praksis viser, at fonasteniske gener opstår af mange forskellige årsager:
Stemmemisbrug, stemmetræthed, hyperfunktion, hypofunktionel dysfoni med kompenserende hyperfunktion, som sekundære gener til stemmepatologi, i forbindelse med recurrensparese, hvor klienten oplever sensorisk feedback om de ændrede forhold i larynx, stress, angst (social), præstationsnervøsitet, for store stemmekrav, overbelastning af stemmen i sang eller tale, tendens til bekymring og ruminering, i forbindelse med og efter tand-indgreb/smerter, ved VCD eller EILO (anstrengelsesudløste vejrtrækningsproblemer), skjoldbruskkirtel-problemer, thyreodektomi eller hemithyroidektomi, nakke- og kæbespændinger, stråleskade samt højkostal vejrtrækning, hvor der er øget pres på de infra- og suprahyoide muskler.
Øvelser og tiltag som jeg oplever kan afhjælpe fonasteni:
- Afspænding, global og lokal
- Mindfulness
- Stemmehvile
- Øvelser som åbner struben
- Det abdominale åndedræt (åbner og sænker struben)
- Oparbejdning af bugstøtten, så stemmen støttes og aflastes
- Ændrede stemmevaner gennem afspændende stemmeøvelser samt
- Øget bevidsthed på egne stemmevaner
- Bedre stemmeteknik
- Bevidsthed om og korrektion af dårlig holdning, hvor sternocleiderne kommer til at fungere som holdningsmuskler
- Øget bevidsthed om egne tanker, følelser og kropslige reaktioner
- Kropsarbejde, som afspænder og øger jordforbindelsen
- MLMT (Mathieson Laryngeal Manual Therapy)
- Strubemassage
Nogle gange er det, som skal til også at slippe opmærksomheden på området og simpelthen beskæftige sig med noget andet, så det ikke får så stor fokus (afledning)
Derudover kan massage, fysioterapi, osteopati, kraniosakralterapi, zoneterapi og akupunktur have god effekt på fonasteniske gener, derfor er jeg tilhænger af et bredt fagligt samarbejde.
Mette Lund Franck
