TUNGESPÆNDINGER
Tungen består af muskler beklædt med slimhinde. Man taler om ydre og indre tungemuskler.
Den ydre muskulatur
Den ydre tungemuskulatur påvirker tungens position i mundhulen og forbinder den med skelettet. Denne muskulatur er tværstribet, med udspring dels fra underkæben (mandibula), dels fra tungebenet (os hyoideum), dels fra kraniekanten (basis cranii). Den ydre muskulatur består af disse muskler: m. genioglossus, fra indersiden af hagens fremspring og vifteformet bagover, trækker tungen frem og nedover; m. hyoglossus, fra tungebenet og vifteformet op- og fremover, trækker tungen ned og bagover; m. styloglossus, fra kraniekanten til tungespidsen, trækker tungen op og bagover.
Tungens indre muskulatur
Tungens indre muskulatur danner selve tungelegemet og fæster ikke til skelettet. Denne muskulatur (m. longitudinalis, m. transversus, m. verticalis linguae) danner et tredimensionelt fibersystem og gør det muligt for tungen at forandre form (blandt andet stræk, forkortning, affladning). Tungemuskulaturen innerveres af nervus hypoglossus (den tolvte kranienerve).
Hvorfor er tungespændinger uhensigtsmæssige for stemmen?
Tungespændinger kan give ømhed og udtrætning af tungens muskler og er medårsag til, at struben bliver for højt placeret. Tungespændinger kan forårsage klumpfornemmelse i halsen og stemmegener med grødet stemme (guttural stemme, som om man taler med en kartoffel i munden). Tungespændinger kan bevirke, at tungebenet trækkes op, hvorved hele struben hæves og fikseres i en for høj placering. Dette kan give en for lyst placeret talestemme, som nemt udtrættes. Hos sangere er tungespændinger fatale, da de hæmmer strubens og stemmelæbernes frie bevægelse, hvorved såvel adgangen til højden og bunden af stemmen begrænses og stemmens klang bliver klemt.
Tungespændinger har betydning for stemmens klang. Hvis tungen dagen lang er presset op i ganen reduceres klangrummet i mundhule og svælg. Det betyder, at stemmens klang vil mangle nogle af de overtoner, som giver stemmen sine karakteristiske farver – det som man i sangpædagogikken kalder timbre. Stemmen vil være mere flad og klangløs eller hvis det drejer sig om stærke bagtungespændinger vil stemmen være meget spændt, som om den sidder fast i halsen – det man i fagsprog kalder knødelstemme.
Hvorfor får vi tungespændinger?
Tungespændinger er ofte ubevidste og er svære at opdage og afspænde. Måske presser du ubevidst tungen op i ganen eller fremad mod fortænderne, når du sover eller i løbet af dagen. Det kan give slitage og ømhed i tungens slimhinder.
Tungespændinger ses ofte i forbindelse med stress eller pres og kan sammenlignes med de ubevidste nakke/skulderspændinger, som mange mennesker dagligt døjer med. Flere af tungens muskler er tværstribet skeletmuskulatur og korresponderer med spændingsgraden i kroppens øvrige skeletmuskulatur. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på sin spændingsgrad – få øje på sine vanespændinger, så man kan arbejde på at afspænde dem. Når spændinger ét sted i kroppen mindskes, vil det have en effekt andre steder i kroppen. Vi taler om lokal og global afspænding.
Sådan kan du afspænde tungens muskler
Afspænding af tungens muskler kan gøres ved hjælp af passiv afspænding – at slippe kæben og lade tungen ligge fladt og afslappet i bunden af munden, mens du trækker vejret roligt ind og ud gennem munden. Eller det kan gøres ved hjælp af aktive stræk af tungen ud af munden, ned mod hagen, op mod næsen til siderne eller i en glidende bevægelse rundt på ydersiden af tænderne eller ved cirkulære bevægelser af tungespidsen ind mod kinden. Guidet afspænding og mindfulness er også hjælpsomt, da det øger din opmærksomhed på kroppens vanespænding og stimulerer dit parasympatiske nervesystem, hvorved du oplever større indre ro.
