Corona-krisen har bevirket at mulighederne for fysisk stemmebehandling og sangundervisning er betydeligt reduceret i øjeblikket. Mange stemmeklienter er tvunget til at blive hjemme, fordi de er i risikogruppen for at blive smittet med Corona. Det betyder, at mange ikke får udført den daglige træning, som er med til at vedligeholde deres nuværende funktionsniveau eller forebygge, at det forværres. For at imødekomme behovet for krops-, åndedræts-, stemme- og sangtræning har jeg lavet dette online tilbud med videomateriale, som i disse dage er gratis at benytte:

VAGUSTRÆNING ONLINE

Vagustræning stimulerer dit indre ro-system og reducerer stress og spændinger. Er med til at bibringe balance i krop og sind. Du finder her en række øvelser med fokus på åndedrættet, afspænding og stemmens lyd.

MINDFULNESS ONLINE

Mindfulness online er en samling af guidede instruktioner i mindfulness og afspænding af kroppen. Nogle instruktioner har hoved fokus på afspænding af mavens, strubens og halsens muskler. Der er også Mindfulness instruktion med naturfotos, som giver såvel en auditiv som visuel afspænding af sindet.

PARKINSON STEMMETRÆNING ONLINE

Parkinson Stemmetræning er krops-, åndedræts-, stemme- og sangtræning for personer med Parkinsons sygdom. Øvelserne er med til at bevare den nuværende funktion og forebygge forværring. Sangøvelserne er med til at øge den gode stemmefunktion samt at bringe glæde og gøre stemmetræning fornøjelig og sjov. Sangøvelserne er indspillet i et samarbejde med operasanger Kristine Becker Lund.

Venlig hilsen

Mette Lund Franck


OM ONLINE UNDERVISNING

Mette Lund Franck har i mange år anvendt online materialer i sin stemmebehandling og sangundervisning. I 2016 udviklede hun sammen med elesson en StemmetræningsApp med instruktionsvideoer indenfor områderne:

  • Kropsøvelser
  • Afspændings- og strækøvelser
  • Åndedrætsøvelser
  • Stemmeøvelser

Online stemmetræning kan ALTID suppleres med undervisning ved fremmøde. Kontakt STEMMEKLINIKKEN på tlf. nr. 42964202.

HVIS DU HAR VÆRET HÆS I MERE END 14 DAGE, SKAL DU OPSØGE EN ØRE-, NÆSE-, HALSLÆGE.