STEMME, ÅNDEDRÆT OG HELBRED – en kursusserie bestående af 3 enkeltstående kurser, som med fordel kan tages i forlængelse af hinanden som et hele.

HELBREDENDE SANG retter sig mod personer, som ønsker at fordybe sig i sangens helende, harmoniserende og afbalancerende univers. Forskning viser, at sang har stor betydning for vores velbefindende og påviser, hvorledes stemmen lyd og sang kan virke smertestillende og øge coping-evnen ved svær sygdom samt øge vores generelle velbefindende. Når vi synger, øges kroppens serotonin produktion og vagusnerven stimuleres, hvorved kroppens ro-system stimuleres.

På kurset vil vi arbejde med blide bevægelser, grounding, kroppens holdning, åndedrættet og bugstøtten samt selvfølgelig med stemmen i sang, lydmeditation, mantra-sang, Power Singing og sangimprovisation. Kurset kræver ingen forudsætninger. Du vil hele tiden blive guidet og vi arbejder i den fælles lyd, så der er ikke nogen krav om præstation. Fokus er på fordybelse og leg med stemmen. Stemmearbejde kan være både revolutionerende, lindrende, sjovt, udfordrende og meditativt som en form for mindfulness med lyd. Øvelserne er afprøvet og udviklet gennem mange år og har kommet mange klienter og kursister til gode.

At synge er en fysisk handling og når vi synger med hele kroppen, når stemmen er forankret i kroppen – i kropsstøtten – vil vi kunne forbinde os med vores egen indre styrke. Der er ingen præstation – kun oplevelse og fordybelse i sin egen stemme lyd og i den fælles klang, som opstår. Du vil hele tiden blive guidet til, hvad du skal. Når vores opmærksomhed hviler på stemmens lyd, opnår vi en form for lydlig mindfulness. Der kræves ingen forudsætninger.

UNDERVISER

Mette Lund Franck er klassisk sanger, sang- og stemmepædagog og åndedrætsinstruktør. Hun har udviklet sit arbejde med den menneskelige stemme gennem 30 år. Hun er tillige uddannet Mindfulness-instruktør og har en Grunduddannelse i kognitive behandlingsformer og har i en årrække holdt kurset “Harmoni gennem krop og stemme” for personer med kroniske sygdomme. Hun har holdt kurser for Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen, Patientuddannelsen, Lær at tackle-kurserne mm.

Der er mulighed for at tilkøbe individuelle lektioner efter kurset.


DET FÅR DU MED DIG FRA KURSET

På kurset fordyber du dig i blid bevægelse, åndedrættet og stemmen og bliver klædt på til i hverdagen at genskabe den dybere kontakt til dit indre ro-system. Du modtager kursusmateriale med øvelser og får steamingadgang til StemmetræningsApp med instruktionsvideoer, som hjælper dig til at huske og udføre øvelserne hjemme.

pic